Jacob Madsen Veile

  Notater:

Jacob var Biskop i Odense
Andre børn: Jakobæa, Maria / Maren Født 1574-11-06. Død 1624-03-31.Jakobæa,
Helene / Ellen / Line Jacobsdatter Veile, Mette Død 1607-11-12. , 1 barn Født 1583-08-25. , dødfødt son Født 1587-01-20. Børnens alder og rækkefølge er usikker.

J.Vahl: Slægtbog over Afkommet af Christjern Nielsen B2C1. Professor i København, 1563. Rektor i Ribe, 1565 6/3. Sognepræst i Ribe, 1567 6/3. Biskop i Odense,1587 3/12. Født S:t Ibs aften 1538-07-24 i Vejle. Født dagen før S:t Jacobs dag. Død 1606-09-24 i Odense, Danmark.Begravd i S:t Knuds kirke, Odense, Danmark. 10 år gammal kom han med Anders Sørensen Vedel i Ribe latinskole, men var derefter fra 1551 i Odense skole og fra 1553 i Viborg skole, hvorfra han 1555 dimiteredes til universitetet i København. Som student boede han de tre første år i huset hos professor Niels Hemmingsen, "den lærde lollik, der var kryptokalvinist". En vistelse som satte tydelige spor i hele hans liv, speciellt hos den kongelige sekretær Jesper Brochmand. Efter 1559 da Jacob var blevet "Baccalaureus", rejste Jacob 1561 til udlandet i to år. Han studerede medicin ved det brabantska universitet i Louvain og senere i Paris. Derefter drog han til Wittenberg, hvor han den 10 aug. 1563 blev magister. Efter sin hjemkomst til København boede han hos sognepræsten ved Frue kirke,salmedigteren Hans Thomissøn og fik under denne tid en del tilbud om forskellige stillinger. 1565 blev han blev professor i pedagogik og fik tilbudt at blive rektor ved Københavns skole,eller at læse theologi, men han foretrak at tage tilbage til Ribe,hvor han først var rektor ved latinskolen og siden fra 1567 sognepræst ved domkirken i Ribe.

Han fulgte Melanchtons retning og var imod konkordieformlens "strengere" Lutherdom. Hans forgænger Johannes Grundet døde af pest, som siges at ha taget 3000 personer. I de 20 år Jacob var præst i Ribe, blev han en meget afholdt mand. Han var via sin slægt knuden til Ribes Patricierfamilier og stod i venskabelig forbindelse med en hel del lærde mænd.Specielt da pesten rasede blev han meget afholdt af sin forsamling. Da han 1587, som det siges "mod sin vilje", blev kaldt til biskop over Fynsstift, stillede hele menigheden med borgmestre og råd i Ribe opfor at beholde ham. Han måtte imidlertid rejse og 6 vogne førte hans gods til Middelfart sund. Han blev igennem 18 år en "årvågen og nidkær biskop".

Det gamle S:t Clara kloster i Odense var dengang biskopsgård. Fyns stift omfattede ikke bare Fyn med tillhørende øer, men også Lolland, Falster, Als och Femern.
Som biskop gjorde Jacob sig bemærket for sine ord, og med sin usædvanlige kraft og udstråling. Han syntes ha været en udpræget representant for Fillippismen. Han anbefalede således præsterne, grundligt at studere Hemmingsens skrifter, derimod avskyede han Konkordieformeln, som han bare hade hån tiloverst for. Under hele sin kirketid viste Jacob sig som en mand, der konservativt og lovialt holdt fast i linjen fra Kirkeordinansen. Han har ført en visitationsdagbog (se fig.), der findes udgivet. Den viser at han kæmpede for at fjerne de sidste rester fra katolisismens tid og arbejdede for højne standarten for både præster og allmenheden.
Som biskop havde Jacob storeindtægter og adskillige ejendomme, som han havde skaffet sig genomarv og køb. I Vejle egede han gårde og jorde, og i Ribe fik han egendommen i Sortebrødregade, Hundegade og Klostergade samten gård i Søndergade, som Fredrik II senere overtog fra ham.Jacob ejede også gårde i Vislev og Hilleslev. En brand i Ribe1680 "lod kun 22 skorstene tilbage". Han ejede ydermere en bondgårdi Gjellerup ved Varde. På turen fra Odense til Vejle benyttede hanf.eks. 1589 færgen mellem Bogense og Klakring.

Til sine børns studier og til sit giftemål anvende han 10.229 daler. I sit testamente den 17juni 1602 anlægger han børnene "at spare i bredden og ikke på bunden" og påminder dem om, at "stor husholdning er en daglig tyv".
De skal ikke købe formeget købstadsgods og undgå "rene penge", der snart forsvinder. Hans bøger skal de dele og ikke lade dem komme i fremmede hænder. De skal "speje tungen og forvare sig mod vrede", følge Guds ord og huske at "almissegerning armer ikke". De skal holde sig ærlige og vel, med et godt navn og rygte, så at de kunde være "hoved og ikke hale blandt andre". Derefter skulle "hans yngste søn have 1000 riksdaler og en sølvkande tillige, og de andre børn skulle hver have fået en sølvkande". I Odense bispearkiv findes hans segel med våben.

Begraved i S:t Knuds kirke i Odense på vestre side ved koret. Stenen over ham fandt Kingo senere anvændelse til sin egen gravtsen og inskriptionen blev utsletted. Dette fik Kingo høre af mange at det var dårligt gjort.

("Gammalt" Dansk Biografisk Leksikon, band 25 s.299f). ("Nytt" Dansk Biografisk Leksikon, band 15 s.381f).

  Begivenheder

• Ordination: Indsættes som præst, 6 Mar. 1567, Ribe.

• Beskæftigelse: Rektor på katedralskolen, 6 Mar. 1565, Ribe.

• Ordination: Indsættes som Biskop i Odense, 1587, Odense,Danmark.

• Beskæftigelse: Professor ved universitetet, 1563, København.

Jacob blev gift med Karen Baggesdatter, datter af Bagge Jensen og Cæcilie Pedersdatter, i 1566 i Ribe. (Karen Baggesdatter blev født omkring 1549 i Ribe, dåb i 1549 i Ribe, døde den 14 Maj 1615 i Odense, Danmark og blev begravet i Maj 1615 i Odense,Danmark.)