Niels Jonsen

  Notater:

http://nielsmartinussen.dk/nsl30152.htm
Niels Jonsen, Rådmand i Vejle, Borgmester i Vejle, 1511-1523. På kong Hans tid levede i Vejle borgmestaren Niels Jonsen og hans hustru Kristine. De havde deres hjem i hjørneegndommen "næst norde Kirkestræde, tværs overfor kilden". Sine første år levede han under Kristian I. Han nævnes 1503 som rådman, da kong Hans overleverede Kobbelmede. Sansynligvis som betalning for okser og anden proviant til krigen i Sverige og Ditmarsken. Hjemmet lå ved den gamle St. Nicolai kirke, hvor Niels 1518 byggede den sydlige længe til, kaldet Trefoldighetens kapell. De gamle berættelser fra Vejle og Arild Hvidtfeldt beretter om, at efter de jyske rigsråds møder i Viborg 1522, kom i januar 1523 Kristian II "som gæst til herberg" hos borgmester Niels Jonsen i Vejle og modtog da det opsigelsesbrev, som landsdommere Mogens Munck afleverede. Af gården er der ikke mere tilbage, andet end en indmuret mindesten i det nuværende hus på hjørnet af Kirkestræde og Torvgade, som beretter omhændelsen.
Niels er med sin hustru begraved i kapellet. Man fandt i kapellets vælving en inskription, skrevet i munkebogstaver på latin og på dansk. Restaurering foretoges 1576 af hans sønsønen, biskop Jacob Madsen og i maj 1619 af dennes søn, livlægen hos Christian IV, Mathias Iacobæus, der "restaurari curavit in memoriam aeviternam priorum avorum".
Niels var en velbegaved mand, som dyrkede sine jorde og virkede som handelsmand i mange år. 4/3 1511 fik han sammen med en af rådmændene af kongen tilladelse til at eksportere 300 okser. Holger Iacobæus skrev i sine optegnelser fra 1698 at Niels Jonsens farfader var af adlig hærkomst, men nogen grund for dette, kendes ikke.
I (LUB, Dansk Personalhistorisk Tidsskrift1977:135-158) findes en artikel som heter: Familien Iacoæus i gamle dage. Ydderligere oplysninger i (Træk af Vejle bys Historie, jubilæumsskrift, 1977). På s.110 findes en liste over borgmestare. Her står Niels Jonsen, 1511-1523, død 1528.

  Forskningsnotater:

Niels Jonsen (Jensen), rådmand og senere borgmester i Vejle, nævnes første gang 1484, senere 1511 og i 1515 i en dom angående et boel i Græse tilhørende Vætlæ bykirke. Det søndre kapel, eller som det kaldes Trinitatis kapel, i Vejle kirke er bygget 1518 af ham, som deri med sin familie har sin begravelse, og under hvælvingerne satte han en latinsk inskription med munkebogstaver såvel som med en gammel dansk inskription. Denne blev senere fornyet af hans søns sønnesøn, Dr. Mathias Jacobæus, kgl. liv medicus i Århus, men nu er disse inskriptioner forsvundet. 1503 bevilgede Kong Hans Niels Jonsen, rådmand i Vejle, hans kære husfrue Kirstine og deres børn på livstid at beholde Kobbelmode eng, som strækker sig i øst til Vimmelhøl og i vest til Rosborg Vase, i syd til skoven og i nord til åen, hvoraf der årligt skal gives til Ladegården ½ Td. smør. På samme eng fik hans børn i 1539 og 42 tilstået brugsretten af Kristian den Tredie. Børnene var sognepræst Oluf Nielsen og borgmester Mads Nielsen. 1523 var Kristian den Anden i Vejle og Opholdt sig da hos borgmester Niels Jonsen, og det skulle være her, at landsdommer Mogens Munch besøgte ham, og da de havde talt om rævejagt, lovede denne kongen en mynde. Tidlig om morgenen forlod Mogens Munch huset og efterlod den jydske adels opsigelsesbrev i sin ene handske, og da kongen havde læst brevet, udbrød han: Det var vel nok en værre rævemynde. Klemens Sørensen skrev i en senere optegnelse, der findes i Vejle rådstuearkiv: Anno 1523 gjestede Kong Kristian den Anden i denne Nis Jønsøns huus til herbergh, og der førte hr. Mogens Munch, da landsdommer, hannem det bref fra Viiborgh som Danmarcis Riiges Råd, og adelen, som der hafde været forsambled, havde opschrefuit hannem huldschaf og mandschau udi.

Niels Jonsen døde 1528 og ligger vel begravet i sit kapel i Vejle kirke.

Niels Jonsens (Jensens) søn, magister Oluf Nielsen var præst efter reformationen i Vejle, havde sikkert været katolsk præst, men var gået over til den nye lære og har som tilhørende en meget anset familie haft let ved at få præsteembedet. Han førte en mængde sager og kæmpede af yderste evne for at bevare kirkens ejendomme, havde studeret udenlands, blandt andet i Paris sammen med kanstleren Joh. Fris. Han var tillige en meget verdslig mand, men alle de breve, han havde angående kirken og kaldets friheder, blev med mange breve kirken og byens anlangende bortryddede og ødet i de kejserlige indfaldstider. Da hans talegaver var yderst slette, måtte han holde cappelan. I en strid med mølleren i Vejle erhvervede han livsbrev på den omstridte Kobbelmode eng, som han dog ikke fik megen glæde af, da han døde straks efter 1560, så hans efterfølger, svogeren Niels Madsen Buch, høstede alle de fordele, han havde tilkæmpet sig og kirken.

Niels blev gift med Kirstine Jons.